Ferdinand

Jeg er født i Rheine/Westfalen nær den hollandske grænse. Som barn fik jeg Grimms eventyr fortalt af min bedstemor – på plattysk. Det skulle vise sig at være en god ballast, som jeg altid kan gribe tilbage til.
I 1980 flyttede jeg til Danmark og blev lærer på fri- og efterskoler, hvor den levende fortælling stadigvæk er i højsædet.

En god historie kan hjælpe med at finde klarhed og mening i livet. Den styrker livskræfterne, fordi fortælleren skaber og formidler billeder, som lytteren kan gøre til sine egne og finde sin egen personlige mening med.
Derfor har de fleste af mine historier en livsbekræftende grundtone, uanset om de er sjove eller sørgelige. Man skal kunne spejle sig i historien og finde inspiration til sit eget liv.

Mit repertoire består af folkeeventyr, fabler, visdomsfortællinger, myter og noveller. Derudover fortæller jeg biografier og holder foredrag om historiske emner.
Jeg er optaget af forbindelsen mellem fortælling og musik, og når stoffet indbyder til det, inddrager jeg folkelige musikinstrumenter for at få stemningen frem.

Mine fortællinger retter sig til forskellige målgrupper: børnehaver, ældrecentre, aftenskoler, konfirmander, familiefester m.fl.

Bopæl:
Holstebro

Uddannelse:
Universitet Münster, Tyskland (Germansk og nordisk filologi)
Fortælleakademiet ved Vestjyllands Højskole, Ringkøbing

Arbejde:
Fra 1980 – 2017 Fri- og efterskolelærer i Århus, Hammerum, Tjele og Holstebro
Amatørmusiker og spillemand

Jeg er medlem af ”FIDA” – Fortællere i Danmark – og har været månedens fortæller.

https://fortaellereidanmark.dk/ferdinand-froning/

Mundtlig fortælling – en sansemættet oplevelse, fuld af nærvær og intensitet.

Kontakt os gerne